Du er her. 1709 - NVHjagt - > Om foreningen > Formandens leder

 

 

NordVestHimmlands Jagtforening.

 

 

 

Vi kan, vi vil, vi gør!

 

Som ansvarlig jagtforening har vi en forpligtelse til at uddanne og præge vores medlemmer jagtfagligt såvel som jagtetisk.
Retten til at indløse jagttegn og bære våben under jagt – gør ikke en til jæger.
Jæger er en titel man skal gøre sig fortjent til gennem væremåde og handling!

 Flugtskydningsbanen i Flejsborg er et af de steder, hvor de nye haglskydeprøver bliver afviklet.
Vores dygtige instruktører har modtaget stor ros for deres håndtering af aspiranterne.

På riffelbanen i Engelstrup er der, ud over træningsskydning, også mulighed for at aflægge riffelprøve. I lighed med Flejsborg, har instruktørerne også her fået ros af deltagerne.

 Foreningen råder over jagten i Uhrehøj plantage, dette giver os muligheder for at kunne tilbyde jagt til vores medlemmer. Ud over dette har foreningen jagten i Riise enge og Ørnekol plantage ved Vester Hornum. Vi har også en del af jagtretten ved Vilsted sø.

 Vores hundeinstruktører arbejder ud fra moderne principper, der bygger på DJs retningslinjer. 

 Bestyrelsen må erkende at det hidtil ikke har været muligt at få vores medlemmer til at slutte op om arrangementer, der omhandler andet end vores primære funktioner. (flugtskydning, riffelskydning, jagt og hunde). De fleste af vores tiltag, er blev aflyst p.g.a. manglende tilslutning.

Vi ønsker derfor at medlemmerne kommer med forslag/ønsker til at forbedre dette.

 

Hold jer opdateret på vores hjemmeside. www.nvhjagt.dk

 

Med venlig hilsen 

Henrik Pedersen