Braiseret dyrehals

Antal:

4 Pers.

Ret : Hovedretter
Ingrediens : Rådyr

 

Ingredienser:

2

 

rådyrhalse

2

 spsk.

olie

200

 g.

løg

200

 g.

gulerødder

50

 g.

porre

250

 g.

knoldselleri

70

 g.

tomatpure koncentreret

2

 kviste

timian

15

 dl.

vand

 

 

salt

 

 

peber

 

Sauce:

 maizena majsstivelse

 

 

 

Forklaring:

Skræl gulerødder, knold-selleri og løg, og rengør porren grundigt. Hak løget groft, og skær gulerødder, porre og knoldselleri i tern. Varm olien op i en gryde, brun rådyrhalse og grønsagerne deri. Tilsæt tomatpuré, lidt timian og kom vand i til det hele lige er dækket. Når det koger skummes grundig med en hulske, tilsæt så ca. 1 tskf. salt. Lad herefter det hele koge i ca. 2-2 1/2 time og skum engang imellem undervejs. Når tiden er gået, eller det vil sige når halsene er kogt så kødet næsten falder fra benene, så tages halsene op. Væden (fonden) sies over i en anden gryde, og det koges ned til en kraftig konsistens. Kødet pilles af halsbenene og skæres/plukkes i små stykker og blandes med de kogte grøntsager. Pensl fire portionsforme med olie og klem blandingen heri. Herefter kan de stilles på køl til dagen efter, men kan selvfølgelig også anvendes straks. Varm formene ved 180 grader C. alm. ovn i ca. 20 minutter. Imens smages saucen til. Er det nødvendigt kan den jævnes lidt med maizena og smages til med salt og peber.   

Tips: Formene vendes ud på varme tallerkener og lidt af saucen hældes ved resten serveres a part. Retten gør sig bedst med en god kartoffelmos og et drys friskhakket persille. Drikkevarer: Øl, vand eller en god kraftig rødvin.

 

Velbekomme!

© 2024 - Danmarks Jægerforbund - alle rettigheder forbeholdes

https://www.jaegerforbundet.dk/