Vedtægter

Vedtægter for Nordvesthimmerlands jagtforening

 

1.    Navn og hjemsted
1.1   Foreningens navn er Nordvesthimmerlands jagtforening
1.2   Foreningens hjemsted er Vesthimmerlands kommune.
1.3   Foreningen er stiftet efter d. 27-09-10 med ikrafttrædelse pr. 1.-1.- 11

2.     Forholdet til Danmarks Jægerforbund

2.1   Foreningen er tilsluttet Danmarks Jægerforbund, hvis vedtægter er bindende for foreningen og går forud for disse vedtægter.        
2.2   Danmarks Jægerforbund hæfter ikke for foreningens forpligtelser.

3      Formål og opgaver
3.1   Foreningens formål er at samle alle jægere inden for foreningens område og fremme medlemmernes       interesser i tilslutning til Danmarks jægerforbunds formål  

4 Optagelse
4.1 Foreningen kan som medlemmer optage enhver uberygtet person.


5      Ophør
5.1   Udmeldelse af foreningen skal ske med mindst én måneds skriftligt varsel til udgangen af december.
5.2   Foreningen kan slette et medlem, som er i restance med kontingent, efter nærmere af bestyrelsen fastsatte regler.
5.3   Generalforsamlingen kan ekskludere et medlem i overensstemmelse med Jægerforbundets vedtægter §§ 36-41. Eksklusionen skal således for at få endelig gyldighed godkendes af Jægerforbundets hovedbestyrelse.
5.4   Medlemskabets ophør medfører ikke krav på andel i foreningens formue.

6      Kontingent og hæftelse
6.1   Medlemmerne betaler et af generalforsamlingen fastsat årligt kontingent.
6.2   Bestyrelsen kan fastsætte nærmere regler om kontingentreduktion for husstands-, ungdoms- og seniormedlemmer samt for ekstraordinære medlemmer og i øvrigt træffe nærmere bestemmelse om forfaldstid mv.
6.3   Medlemmerne hæfter ikke for foreningens forpligtelser.


7      Ordinær generalforsamling
7.1   Generalforsamlingen har den højeste myndighed i alle foreningens anliggender.
7.2   Den ordinære generalforsamling afholdes hvert år senest i februar måned. Forslag, der ønskes               
       optaget på dagsordenen, skal være foreningen i hænde senest syv dage før generalforsamlingens afholdelse.
7.3   Indkaldelse af den ordinære generalforsamling med angivelse af dagsorden og indkomne forslag skal ske i
        Jægerforbundets medlemsblad eller ved skriftlig indkaldelse til medlemmerne med mindst 2 ugers varsel.
7.4   Dagsordenen skal omfatte følgende punkter:

  1. Valg af dirigent.
  2. Aflæggelse af beretning om foreningens virke siden sidste ordinære generalforsamling.
  3. Fremlæggelse af det reviderede årsregnskab til godkendelse.
  4. Indkomne forslag.
  5. Fastlæggelse af kontingent.
  6. Valg af formand og / eller kasserer.
  7. Valg af bestyrelsesmedlemmer.
  8. Valg af suppleanter.
  9. Valg af to revisorer og to revisorsuppleanter.
  10. Eventuelt.

8      Ekstraordinær generalforsamling
8.1 Ekstraordinær generalforsamling indkaldes af bestyrelsen, når denne finder det påkrævet, eller når mindst 2/3 af medlemmerne skriftligt over for bestyrelsen begærer dette med angivelse af, hvilke sager der ønskes behandlet. Efter at skriftlig begæring er fremsat over for bestyrelsen, skal bestyrelsen lade afholde ekstraordinær generalforsamling senest 3 uger herefter. Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling med angivelse af dagsorden skal ske skriftligt til medlemmerne med mindst 1 uges varsel.

 9      Afstemninger
9.1   Generalforsamlingen er beslutningsdygtig uanset antallet af fremmødte medlemmer.
9.2   Hvert medlem har én stemme.
9.3   Afstemninger sker skriftligt, hvis dirigenten bestemmer dette, eller hvis mindst 1/3 medlemmer begærer skriftlig afstemning.
9.4   Der kan ikke stemmes ved fuldmagt.
9.5   Beslutninger vedtages ved simpel absolut stemmeflerhed, medmindre andet fremgår af disse vedtægter.
9.6   Ændringer af disse vedtægter kan alene vedtages, når mindst 2/3 af samtlige tilstedeværende medlemmer stemmer derfor.

10    Bestyrelsen
10.1 Bestyrelsen, der vælges af og blandt medlemmerne, har den overordnede ledelse af foreningen.
10.2 Bestyrelsen består af syv medlemmer.
10.3 Valgperioden er to år. Der vælges 4 i lige år og 3 i ulige år. Genvalg kan finde sted.
10.4 Formand og kasserer vælges af generalforsamlingen. Formanden vælges i lige år, kassereren i ulige år.
10.5 Bestyrelsen vælger af sin midte en næstformand og en sekretær.
10.6 Bestyrelsen afholder møde efter behov, når formanden eller 3 af 7 medlemmer af bestyrelsen begærer det.
10.7 Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af medlemmerne er til stede.
10.8 Hvert medlem af bestyrelsen har én stemme.
10.9 Beslutninger vedtages ved simpel absolut stemmeflerhed. I tilfælde af stemmelighed er formandens -         eller i dennes fravær næstformandens - stemme afgørende

11    Tegningsret samt Våben påtegningsret
11.1 Foreningen tegnes af bestyrelsen i forening eller af formanden, henholdsvis næstformanden, i forening med et andet bestyrelsesmedlem.
11.2 Meddelelse af fuldmagt til foreningens løbende dispositioner kan gives til kassereren.
11.3 Foreningen er af stedlige politi, bemyndiget til at give våbenpåtegning på medlemsbeviser.  Våbenpåtegning gives på grundlag af våbenlovens bestemmelser, og efter godkendelse af medlemmets hos Flugtskydningsudvalget samt den det lokale politimyndighed.
11.4 foreningen skal tilbagekalde en våbenpåtegning samt underrette politiet, hvis foreningen bliver opmærksom på, at forholdene for et medlem med våbenpåtegning ændrer sig på en sådan måde, at det er betænkeligt, at den pågældende har våbenpåtegning. Dette ud fra våbenbekendtgørelsens §7, stk 2 nr. 2

12      Formue og regnskabsår
12.1   Foreningens formue skal anbringes i anerkendte pengeinstitutter eller sikre værdipapirer.
12.2   Regnskabsåret er kalenderåret.

13      Revision
13.1   De to revisorer, der vælges af og blandt medlemmerne, jf. punkt 7, reviderer regnskabet og påtegner dette. Revisorerne har endvidere til opgave løbende at påse, at foreningen administreres hensigtsmæssigt og i overensstemmelse med de fastsatte retningslinjer.
13.2   Revisorerne kan foretage uanmeldt kasseeftersyn.
13.3   Medlemmer af bestyrelsen kan ikke vælges til revisor.

14      Sammenslutning
14.1   Generalforsamlingen kan med mindst 2/3 af samtlige tilstedeværende medlemmers stemmer vedtage, at foreningen sammenlægges med andre jagtforeninger under Jægerforbundet,  således at foreningens aktiver og passiver overtages af den fortsættende, fælles lokalforening.

15     Opløsning
15.1   Generalforsamlingen kan med mindst 3/4 af samtlige tilstedeværende medlemmers stemmer på to på hinanden følgende generalforsamlinger, der afholdes med mindst en og højst to måneders mellemrum, vedtage, at foreningen opløses.
15.2   Foreningens eventuelle formue skal - efter at alle forpligtelser er opfyldt - forvaltes af Jægerforbundet i indtil fem år. Stiftes en ny jagtforening under Jægerforbundet i foreningens område inden for femårs perioden,
overføres den forvaltede formue til den nye jagtforening. I modsat fald tilfalder formuen efter femårs periodens udløb Jægerforbundet, om skal anvende den til naturbevarende formål.

 

16      Ikrafttræden
16.1   Disse vedtægter, der er vedtaget på generalforsamlingen den 27 september 2010, træder i kraft, når de er godkendt af Danmarks Jægerforbund.

Ovenstående vedtægter er godkendt af generalforsamlingen

den    /     2010  ______________________________              

    Dirigent

den    /     2010 _____________________________________
     Formand

den    /      2010 ______________________________________
      Kasserer

 

den    /      2010 _____________________________________
     Revisor

 

 

Godkendt af Danmarks Jægerforbund's hovedbestyrelse

den _ _ / _ _ 20_ _
Direktør

 

© 2024 - Danmarks Jægerforbund - alle rettigheder forbeholdes

https://www.jaegerforbundet.dk/